OM MAJA

Maja Lærke Jakobsen

3.5 år i hæren, hoppet ud fra et fly alene, været med i en reklame, rejst til New Zealand og boet i 6 måneder som au pair under corona, matas medarbejder, udekørende hjemmepleje, dette er bare en lille bid af hvad der har formet mig, til den person jeg er i dag. 

Maja i forsvaret

Ja, 3.5 år i Forsvaret har haft sine op- og nedture. Men det jeg tager med derfra er mit gåpåmod, min omstillingsparathed, evne til at lede i uoverskuelige situationer og teamwork. 

Det er 3.5 år som jeg er taknemmlig for at have haft samt de oplevelser man har taget med sig som f.eks. undervise ukrainere i kanonsystem, været med til at implementere et nyt raketkastersystem i den danske hær samt været den første i EU til at affyre den og nårh ja, hoppet ud fra et fly med faldskærm alene.

''Maja er konstruktivt anlagt og giver åbent udtryk for sine holdninger og ideer. Til en kommende arbejdsgiver vil jeg give Maja mine varmeste anbefalinger og jeg stiller mig gerne til rådighed som reference. ''
/Kristian Nørgaard Jessen
Tidligere chef/PL

Maja i New Zealand

Da jeg rejste til New Zealand, havde jeg aldrig forestillet mig, at en virus få uger senere ville sprede sig til hele verden. At være indespærret i et hus med en fremmed familie i et fremmed land blev en oplevelse, der udfordrede mig og ændrede mit perspektiv.

Den lærte mig at være kreativ under usikre omstændigheder, styrkede min mentale udvikling og gav mig nye sociale kompetencer, som jeg stadig tager med mig i dag.

''Hun ved altid hvad man skal sige eller gøre for at få tingene til at glide eller gå op i en højere enhed. og hun er ernomt god til at få alle med og skabe en fælles retning uden at der er nogen der føler sig overset.''
Natacha Sejerø
studiekammerat

Maja på TV

Da jeg var 11 år, fandt vi ud af, at jeg havde en hjernetumor. Den blev heldigvis opereret væk, og siden har der ikke været noget. I 2024 rakte TRYG ud til mig, og sammen lavede vi en reklame om hospitalernes krammebamser, hvor jeg fik mulighed for at dele en del af min historie.

Det var faktisk gennem den oplevelse, at jeg fandt ud af, at jeg gerne ville arbejde med noget kreativt, især med video og andre visuelle medier. Jeg oplevede, hvor stærkt visuel formidling kan være, når den kan skabe genkendelse og vække følelser hos andre.